NÅR INDRETNINGEN FÅR EN GOD IDÉ
af Mads Bendixen, 7. maj 2014
Kan et lokale få en god idé? Eller kan en stol få en god idé? Nej selvfølgelig ikke! Eller jo, måske alligevel på en måde…
Forestil dig, at vi beslutter, at det ikke kun er mennesker, men alt muligt, som kan få gode idéer. Forestil dig, at vi beslutter, at den teoretiske adskillelse mellem mennesker og ikke-mennesker er en praktisk umulighed. En akademisk tanketorsk, som gør os blinde for at forstå vigtige sammenhænge i vores verden. En tanketorsk, som gør os blinde for, at fx arbejdspladsens indretning kan få en god idé. Hvis vi accepterer denne beslutning, bliver det tydeligt, hvorfor det kan være svært at få spændende, nye, værdifulde idéer, når man nøjes med at bringe ”de rigtige” mennesker sammen i et ”ligegyldigt” mødelokale.
Vi kan illustrere pointen med følgende tankeeksperiment: Vi har ti teams i en virksomhed, som alle skal producere gode idéer under de samme vilkår. Alle teams skiftes løbende til at have hver én ud af de samme ti teamledere. Efter en periode, hvor alle teams har haft alle de forskellige ledere rigtig mange gange, opdager vi at der er én leder hvis team altid producerer mange flere gode idéer end de andre. Da alle arbejder under samme vilkår vil det være rimeligt at antage, at denne leder er særlig afgørende for, om der bliver skabt gode idéer.
Hvis vi nu forestiller os teams, som, i stedet for at rotere mellem ledere, roterer mellem lokaler, og det viser sig, at der kommer markant flere gode idéer ud af et særligt lokale, så vil det tilsvarende være rimeligt at antage, at dette lokale er særlig afgørende for, om der bliver skabt gode idéer. Man kunne sige, at det er et lokale, som har det med at få gode idéer.
Diskussionerne om, hvorvidt særlige kontorindretninger er særligt befordrende for innovation, bliver ofte for unuancerede, netop fordi vi har det med at adoptere den akademiske tanketorsk beskrevet øverst. En siger: Det er ikke rammerne det afhænger af, men den ledelse, kultur, organisering, kommunikationsform osv., som hersker mellem medarbejderne på arbejdspladsen. En anden skynder sig at referere eksemplet fra Steve Jobs’ tid i Pixar, hvor han designede kontorbygningen, så toiletterne lå midt i bygningen, hvorved medarbejderne blev tvunget til at mødes på tværs af afdelinger, og derfor fik mere inspiration udefra og dermed øgede potentialet for flere nye gode idéer.
Diskussionen mellem de to er endeløs. Den er endeløs, fordi det ene ikke udelukker det andet. Et problem, som forstærker sådanne endeløse diskussioner, er, at de to positioner er rodfæstet i nogle store og stærke akademiske traditioner og hertil hørende professionelle praksisser. Det er traditioner og praksisser, som er med til at fastholde en opdeling i ‘viden om det byggede miljø’ og ‘viden om det mellemmenneskelige miljø’.
For at undgå de endeløse diskussioner vil jeg hermed invitere til, at vi dropper tanketorsken, og i stedet interesserer os for, hvordan gode idéer udspringer af, ofte ganske komplicerede, samspil mellem både bygninger, lokaler, indretninger, samtaler, tanker, litteratur, kultur osv. Hvis du er interesseret i de mere videnskabelige konsekvenser af at droppe tanketorsken vil jeg anbefale dig at læse om aktør-netværksteori. De mange studier fra denne skole viser, at innovation sjældent er enkelt. I vores arbejde for at få gode idéer realiseret må vi invitere alle de relevante bidragsydere og forklaringsressourcer ind, som vi kan. Indretningen er én blandt mange.
