LATTERLIG INNOVATION

af Mads Bendixen, 20. november 2014

“Vi kan ikke løse problemer med den samme tænkning, som skabte problemerne”. Det er, frit oversat, et berømt citat fra Albert Einstein. Han efterlevede det selv i den forstand, at han om nogen formåede at overskride den gængse måde at tænke på. Han turde kaste sig ud i vilde tankeeksperimenter, som den etablerede videnskab ikke var klar til – eller i stand til. Kan rum have en krumning? Kan energi forstås som en form for masse? Kan tidens gang ændres under bevægelse? Man kan godt forestille sig, at nogen har syntes, at nogle af hans idéer var direkte latterlige. Men den, der ler sidst, ler som bekendt bedst.

Nogle gange kommer vigtig viden netop fra idéer, som ved første øjekast synes latterlige. Og det er der nogen, som har indstiftet en særlig pris for at markere; den såkaldte “Ig Nobelpris”. Prisen er til dem, som har gjort noget, som først fik folk til at grine, og derefter tænke. Se mere om dette skønne, innovationsfremmende tiltag i nedenstående filmklip.

Del siden: Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *