HØJ I INNOVATIONENS TJENESTE
Af Thomas Rosenberg, cand.psych.
Er det hele ikke bare noget BS? Vi forsøger febrilsk med vores umiddelbart tilgængelige bevidsthed at være kreative og skabe nyt. Og se hvordan det går. Nej, vi har brug for rusen til at finde ind til den kreative parallelverden.
Se på Lars Von Trier. Han føler sig tørlagt, nøgen og på røven efter, at han har opgivet sin cocktail af vodka og andre rusmidler som en genvej til kreativiteten. Ædru må han konstatere at ingen tørlagt kunstner nogensinde har præsteret noget interessant. Lars skrev manuskriptet til “Dogville” på 12 dage – 278 sider – på vodka og “sit rusmiddel”. Han fik adgang til en parallelverden, hvor de rette valg kunne træffes i en rasende fart og hvor radikalt nye idéer opstod spontant. Til sammenligning tog det ham halvandet år at skrive manuskriptet til “Nymphomaniac” – det første filmarbejde han har lavet clean.
Lidt i samme boldgade har vi den tjekkiske psykiater Stanislav Grof, som blev kendt for at anvende LSD i sin terapi i 60’erne. LSD’en fungerede som en slags genvej til at arbejde med patientens dybere bevidsthedslag (parallelverden) for at opnå indsigt og udvikling.
Problemet er “bare” at parallelverdenen koster. Den strategi, man anvender for at skabe adgang til parallelverdenen er altafgørende…for man kan i sidste instans dø af den. Den indsigt er Von Trier kommet til nu, men vil hans arbejde fremadrettet blive lige så sublimt uden rusen?
Spørgsmålet er om der overhovedet findes effektive og holdbare adgange til kreative parallelverdener, hvor prisen er til at leve med?
