FRUSTRATIONER SÆTTER KREATIVITETEN FRI

af Mads Bendixen, 18. september 2016

Man skal ikke altid tro, at man ikke er kreativ i de situationer, hvor man ikke selv oplever, at man er kreativ. Nogen gange, når vi føler os allermest frustrerede og tænker, at den kreative proces har været spild af tid, har vi faktisk været mere kreative end vi selv er i stand til at registrere.

Det er både bevist eksperimentelt og med eksempler fra den virkelige verden. Eksperimentelt har man fx givet studerende nogle mordmysterier, som de skulle løse i grupper. I grupper hvor de kendte hinanden, havde de det godt i processen og de havde en oplevelse af, at de havde klaret sig godt. I andre grupper var der en fremmed deltager, og her oplevede de større frustrationer og de troede ikke, de havde klaret sig godt. Resultaterne viste interessant nok det modsatte.

Et meget illustrativt eksempel fra den virkelige verden er en piano-koncert, som blev det bedst sælgende jazz solo-album nogensinde. Man havde ikke kunnet sørge for, at pianoet i Kölns Operahus var i ordentlig stand. Det var tværtimod nærmest umuligt at spille på. Keith Jarred valgte modvilligt at spille, og endte så med at skrive jazz-historie.

Se i filmen nedenfor, hvorfor han valgte at spille, og hør om flere eksempler der viser, hvorfor det kan være vigtigt at give plads til forstyrrelser og frustrationer – endda også når vi ikke selv mener, at det er en god idé.

 

Del siden: Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *