FREUD SOM INNOVATIONSKONSULENT
af Mads Bendixen, 25. august 2014
Hvad ville der ske, hvis Freud levede i dag og tilbød erhvervspsykologisk rådgivning?
Måske vil han bemærke, at der tales en masse om innovation, og så vil han forsøge at se bag om fænomenet og forklare, at det i virkeligheden handler om noget ubevidst – noget helt andet end vi går og tror. Det kan være, at han vil hæfte sig ved, at innovationsprojekter som regel drives af en drøm om noget bedre. Og han vil måske tilføje, at sådanne drømme ofte er en forsvarsmekanisme, som beskytter deltagerne mod at skulle se realiteterne i øjnene. Måske vil han derfor fortælle os: “…at det i samfundet i øjeblikket højt besungne og værdsatte innovation, ikke nødvendigvis skal ses som en aktørbaseret, frivillig, virkelighedsorienteret og bevidst aktivitet, men snarere som et regressivt gruppefænomen, som har til opgave at forsvare organisationsmedlemmerne mod underliggende følelser af desperation og håbløshed (Nickelsen, 2012:242).
På en af hans mere optimistiske dage vil han dog nok bruge sin psykoanalytiske teori lidt mindre samtidskritisk. Måske vil han filosofere over, hvordan nye idéer opstår. Det kan være han har en kunde, som beder om hans råd, fordi de synes de hænger fast i den samme måde at tænke på. Inden de bliver låst for meget fast i deres innovationsprojekt vil de gerne sikre sig, at de har været omkring de mest usandsynlige og uventede idéer. Freud har altid været glad for at analysere drømme, så måske vil han lade sig inspirere af det franske begreb “reverie” (en slags dagdrømmeri) og starte med at give følgende rådgivning til sin kunde: “Under en mental reverie-tilstand bliver oplevelsen af virkeligheden mere flydende og parret med vores egne indre forestillinger. Det er ikke ren fantasi, hvor tankerne er løsrevet fra den virkelighed, vi er optaget af, men en måde at forholde sig til virkeligheden på, hvor den mødes med vores personlige forestillingsunivers. I forbindelse med de første faser af en innovationsproces, er det denne tilstand, vi ønsker at etablere, da det er herfra de nye ideer kan opstå (Mikkelsen, 2012:199f).
I betragtning af deres problemfyldte fælles fortid, er det nok ikke så sandsynligt, at Freud vil ringe til sin tidligere ven C.G. Jung. Men lad os sige, at han bider stoltheden i sig og ringer for at høre Jungs syn på tidens innovationsudfordringer. Samtalen begynder fint, og Jung kommer efter nogen tid med denne betragtning: “Innovation opstår i mødet med noget hidtil ukendt og i modsætningernes møde, og processen er derfor kompleks, uforudsigelig og ustyrlig. Retning og styring emergerer mellem de aktører, der deltager. Nydelige, forudsigelige, behagelige og innovative processer findes ikke i virkeligheden, kun i de fantasier, der næres af vores kulturelle og organisatoriske komplekser” (Vestergaard, 2012:267). Herefter ændrer samtalen langsomt karakter og ender i et skænderi, hvor Freud slutter af med råbe: “Fantasier er seksuelle! Psykisk energi er altid seksuel! Dig og dine komplekser! Dem kommer du ingen vegne med!”, hvorefter han lægger på, udstøder et vrissende grynt, og tænder en ny cigar…
Da jeg studerede psykologi i slutningen af halvfemserne, var det populært at kritisere den freudianske organisationspsykologi for at være forældet og teoretisk inkonsistent. Men der er sket noget de senere år. Freud lader til at have fået lidt af en renæssance. I det redaktionelle arbejdet med bidragene til bogen Innovationspsykologi, overraskede det mig lidt at se, hvordan gode gamle Freud og hans efterfølgere igen fik en chance og blev inddraget som forklaringsreferencer i flere kapitler. Alle tre citater ovenfor er således hentet fra bogen (og skrevet af forfatterne, som nævnes i parenteserne).
